USE SPACE KONKURRENCE

År: 2013
Bygherre: givrum.nu
Status: 1. præmie

Projekt resume

Et godt kontor skal i dag være tilpasningsdygtigt og fleksibelt. Forskellige brugere og forskellige funktioner over tid fordrer en indretning, der nemt kan tilpasses de skiftende ønsker og behov. En optimal fleksibilitet skabes ved at bruge elementer, der enkelt og uden brug af værktøj kan forandres af kontorets brugere.

Vores ide er at bruge et traditionelt armeringsnet som basis element i indretningen af kontorlokalet. Nettene kan beklædes med forskellige materialer til at skærme af. Nettet bliver et enkelt udgangspunkt for brugernes videre indretning af kontorlokalerne, og giver mulighed for at kontoret nemt kan tilpasses efter behov og ønsker. Kontorets brugere kan desuden sætte et personligt præg ved at bruge forskellige materialer, som for eksempel stof, papir, pap, træ. Nettene har mange muligheder, nogle vil måske bruge dem opslagstavle, andre til reol, garderobe, espalier eller noget helt tredje.
Nettet er billigt, nemt at opsætte og afmontere og bæredygtigt som indretning, da det efterfølgende kan genbruges til sit oprindelige formål.